Den gamle del af Taarbæk by er præget af smalle grunde med tæt bebyggelse – størstedelen med saddeltage og gavl vendt mod Øresund. Denne grund er kun 8 meter bred, hvilket giver plads til et 3 meter bredt hus. Til gengæld er grunden meget lang og udfordringen var, om det overhovedet kunne lade sig gøre at bygge et brugbart hus her. Langhuset er ca. 27 meter langt og indrettet med entré og køkken i midten, soveafdeling mod vest og stue med havudsigt mod øst. Store skydepartier på nord- og sydfacaden i husets midte får ude og inde til at flyde sammen og giver adgang til en gårdhave på husets nordside, som afgrænses af skure mod øst og vest. Her er der morgen og aftensol, og man kan sidde beskyttet fra vinden. Det lange smalle hus, med ét stort åbent rum i størstedelen har fordret en speciel konstruktion. Stålrammer i 10×10 cm H-profiler danner underlag for både væg- og tagkonstruktion, og giver huset en særlig rytme, som er fremhævet ved at lade stålet være synligt indefra. Stålet fremstår med sin sorte glødeskal, som er behandlet med bivoks, der brændes ind overfladen. Akustikregulerende listelofter, gulve samt vinduer og døre er udført i egetræ.
Taarbæk set fra Øresund
Terrasse
Tværsnit gennem huset
Skyderammer i cortenstål
Skyderammer set indefra
Entré, hems og udsigt til Øresund
Detalje, hems
Køkken
Badeværelse
Facade opstalt af langhuset
Spiseplads, terrasser og køkken
Daybed med udsigt til Øresund