Som arkitektstuderende fik jeg til at opgave at tegne et sommerhus til en vens forældre på Jegindø, som ligger i Limfjorden. Huset består af en hovedbygning og et anneks bundet sammen af en sammenhængende tagflade. De mange forskydninger i facaden giver læ og varierede udsigter, og på bagsiden af huset sikrer en skærm af trælameller privathed ved en udendørs bruser. Husets træværk består af sibirisk lærk behandlet med en blanding af linolie og milebrændt trætjære, og det har efter opførelsen ikke fået yderligere behandling.
Facade mod vandet
Skærm ved udendørs bruser
Detalje
Bygningens volumener skaber lækroge omkring huset
1 på 2 beklædning i lærk